Influenzavaccination

Gratis vaccination mod influenza og COVID-19 er desværre ikke et tilbud her i praksis i år

Fra 1. oktober til og med 20. december 2024 kan du gratis blive vaccineret mod influenza og covid-19, hvis du er fyldt 65 år, er gravid i 2. eller 3. trimester, lever med en kronisk sygdom eller på anden vis er i særlig risiko. Førtidspensionister tilbydes gratis influenzavaccination

Tidligere har din praktiserende læge kunnet tilbyde disse vaccinationer, men igen i år har myndighederne besluttet, at vaccinationerne i stedet tilbydes i regionale vaccinationscentre og hos andre private aktører.

Vi beklager, at vi derfor ikke kan vaccinere gratis, som vi tidligere har gjort.

Er du 65 år eller over? Hold øje med din e-boks.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at alle borgere på 65 år og derover vil modtage en invitation til vaccination via Digital Post eller via et fysisk brev med information om, hvor og hvordan de kan blive vaccineret. 

Hvis du er en del af risikogrupperne og vil have oplyst om du kan blive vaccineret gratis mod influenza og covid-19 så tjek Vacciner.dk eller ring til Region Hovedstadens hotline på tlf. 38 64 99 01.

Hasle Lægehus tilbyder ikke vaccination mod influenza eller covid-19 mod egenbetaling i år.